EU's østudvidelse
Som bygningsarbejdere møder vi flere og flere udenlandske kollegaer på pladserne. I 2004 og 2007 udvidede EU sig med flere lande fra Østeuropa. Denne udvidelse var en stor politisk begivenhed, og den betød, at flere lande, der tidligere var en del af Østblokken, blev en del af EU.
Den største udvidelse skete i 2004, hvor ti lande blev medlem af EU. Det var Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Slovakiet, Slovenien, Cypern og Malta. I 2007 blev Bulgarien og Rumænien medlemmer af EU.
Både negativt og positivt
Vi taler med Robert Olejnik, polak som er bosiddende i Danmark og har fulgt udviklingen i mange år. Når han ser tilbage efter 20 år med østudvidelsen, så ser han både positive og negative ting.
“Man kan virkelig se store forandringer i Polen, særligt ude på landet. I provinsen har man fået rigtig mange økonomiske midler fra EU’s fonde og det har udviklet områder i landet”.
Til gengæld påpeger han, at der også var mange polakker, som så med skepsis på at EU begyndte at blande sig i en masse nationale anliggender i Polen.
“Særligt den regering der var med partiet PIS (Lov- og retfærdighedspartiet, red.), hev en masse eksempler frem på EU’s indblanding. Det var der mange som reagerede på”, siger han, med henvisning til den regering som sad ved magten fra 2015-2023.
Stor bevægelse af arbejdskraft
Et af de vigtigste aspekter af østudvidelsen har været, at de nye medlemslande har fået adgang til EU’s indre marked og til arbejdskraftens fri bevægelse indenfor unionen. I lande som Danmark kan polakker, rumænere og andre østeuropæere tjene 2-3 gange så meget som i Polen.
“Hvis man ser på f.eks. mindstelønningerne i Polen, så ligger de stadig meget lavt. Jeg tror ikke, at de kan prale af at mindstelønnen per januar 2025 ligger omkring 55 kroner i timen”, siger Robert Olejnik.
Også lidt længere sydpå, i Rumænien, mærker man konsekvenserne. Her har godt 3,6 millioner mennesker forladt landet, hvilket svarer til omkring 30% af befolkningen.
Den lokale byggemester, Râzvan Costea, siger at ændringerne i landet har været dramatiske siden Rumæniens EU-entré i 2007:
“Det var positivt med de mange udenlandske investeringer der kom, f.eks. ny teknologi, som gjorde at vi kunne udvikle os. Men problemet er, at det er blevet enormt svært at finde kvalificeret arbejdskraft og alle os entreprenører konkurrerer om at hyre de samme medarbejdere.”
Debat om EU’s rolle overfor det frie arbejdsmarked
I Danmark har østudvidelsen også påvirket arbejdsmarkedet enormt. Her er frygten, at arbejdsgivere kan bruge det åbne arbejdsmarked i EU til at underbyde danske løn- og arbejdsvikår.
Palle Biisgaard, næstformand i 3F’s byggegruppe, peger på, at der på EU-niveau efterfølgende er foregået en lang række debatter, om hvad man så kan gøre for også at beskytte de nationale arbejdsmarkeder mod eventuelle negative effekter af de åbne arbejdsmarkeder.
“Man taler om behovet for beskyttelsesmekanismer for arbejdstageres rettigheder. Det gælder f.eks. Klausul om ligebehandlingsprincip i udstationeringsdirektivet, det gælder diskussionen om europæisk id-kort på byggepladser og debatten om at få åbnet udbudsdirektivet”.
Han fastholder dog, at der endnu er meget at komme efter, set fra et arbejdstagersynspunkt, når det kommer til EU-politik: “Det er vigtigt at vi arbejder videre i forhold til EU og kommissionen med de her spørgsmål”.
De gule lande er dem der kom med i 2004. I 2007 kom både Bulgarien og Rumænien også med i EU.
Nepalesisk bygningsarbejder på rumænsk plads.
Al indhold er alene tilskudsmodtagers ansvar.