Om os

Kampagne landet over
filmfremvisning på din arbejdsplads

Global skurvogn

Historien bag

 

Danske byggepladser er internationale mødesteder. Her arbejder bygningsarbejdere fra mange forskellige nationaliteter sammen hver dag. Det medfører, at danske bygningsarbejdere lever i et internationalt miljø. De skal hver dag forholde sig til kollegaer fra andre lande. Med manglen på faglært arbejdskraft herhjemme, er det i stigende grad også kollegaer som kommer udenfor EU. 

Derfor har danske bygningsarbejdere interesse i at kende til levevilkår og arbejdspladsforhold for kollegaer i det globale syd.

Derfor fik murersvend Emil Olsen og filmproducent Andreas Bülow Hansen i efteråret 2022 idéen til en ny oplysningskampagne – Global skurvogn. Kampagnen er støttet af Murersvendenes brancheklubber i Nord- og Midtjylland, samt Hovedstaden.

Vi drager rundt til danske skurvogne og holder film- og debatarrangementer. 

Du kan kontakte os ved at sende en e-mail: info@globalskurvogn.dk eller ringe til Andreas på 31497442.

 

Projektet er støttet af Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje (OpEN).

 

Skurvognsbesøg

Film

kilometer rejst

Vores mission

 Vi vil nå ud til bygningsarbejdere i Danmark og sætte FN’s verdensmål på dagsordenen. Det gør vi at besøge sjakkene dér hvor de er – på byggepladser og i skurvogne – og vise dem film om globale udfordringer. Derfor hedder vores projekt Global skurvogn. 

Når danske bygningsarbejdere i fremtiden møder bygningsarbejdere fra det globale syd, så er det vigtigt at de har en forståelse for hvor de andre kommer fra. En forståelse af de daglige udfordringer i deres hjemlande, af deres levevilkår og handlemuligheder. 

Dokumentation

k

OPLYSNING

DEBAT