EU og mindsteløn - hvem skal bestemme?

Derfor er det vigtigt for os som bygningsarbejdere

Der er stor forskel på mindstelønningerne i EU. I Rumænien er den lovbestemte mindsteløn blot 744 euro, mens den i et land som Luxemburg er 2.256 euro. I Danmark har vi ikke en lovbestemt mindsteløn, men derimod mindstelønninger som fastlægges ved overenskomster indenfor hver branche.

Forskellene betyder meget. De lavere lønninger i nogle EU-lande betyder, at der er større grund til at flytte nordpå. Derfor påvirker debatten vores løn- og arbejdsforhold. Både på kort og mellemlang sigt.

Det siger direktivet

EU’s mindstelønsdirektiv betyder kort fortalt, at EU vil fastlægge nogle kriterier, som medlemslande skal bruge til at de kan fastlægge en mindsteløn. Kriterierne omfatter blandt andet prisen på fødevarer, transport, levestandarder og priser på tjenesteydelser i hvert land. EU siger selv, at det skal til for at der kan være en anstændig mindsteløn i medlemslandene.

Dog indeholder direktivet en undtagelse. De lande, som ikke har en mindsteløn som er fastslået ved lov, f.eks. Danmark, får lov til at fortsætte uden at skulle implementere direktivet. Sålænge at de altså har 80% overenskomstdækning.

Det betyder, at Danmark ikke med øjeblikkelig virkning skal implementere direktivet. Falder man under de 80% overenskomstdækning, så kræver det nye direktiv at medlemslandet tager initiativer til at nå hæve overenskomstdækningen igen. Alligevel giver sagen løftede øjenbryn i den danske fagbevægelse.

Modstand i dansk fagbevægelse

Palle Biisgaard, næstformand i 3F’s byggegruppe, er kritisk overfor direktivet. Han fremhæver, at selve direktivet i dens nuværende udformning måske ikke får den store effekt på Danmark, men at man er bange for at det på længere sigt kan betyde at EU blander sig i danske løn- og arbejdsvilkår:

”I Danmark har vi jo en model, hvor det er arbejdsmarkedets parter som selv indgår aftaler om løn- og arbejdsvilkår. Det vi er bange for er, at det kan blive første skridt i at EU bevæger sig ind på det her område.”

Syd- og østlige fagforeninger er åbne

Hos kollegaerne i syd- og østeuropa er fagforeningerne mere åbne. På en tur til Rumænien taler Emil Olsen, murersvend fra Nordjylland, med de lokale fagforeningsfolk i FSG Familia.

Hos FSG Familia forstår man godt de danske fagforeningers bekymringer. Men man er samtidig åben overfor idéen om at EU måske kan være med til presse medlemslandet Rumænien til at forbedre den lovbestemte overenskomst, som er meget lav og blot udgør det der svarer til lidt over 5.000 danske kroner om måneden.

Gheorghe Balaceanu, generalsekretær i FSG Familia, mener dog, at den lovbestemte mindsteløn i Rumænien alligevel skal suppleres af en forhandlet overenskomstbestemt mindsteløn specifikt indenfor byggebranchen:
”Det ville være mest optimalt, hvis vi kunne have en stuktur med direkte forhandlinger med arbejdsgivernes organisationer — om en passende mindsteløn, som opfylder byggebranchens behov.”

Stadig retssag igang

Uanset hvad, så er sagen om EU’s mindstelønsdirektiv slet ikke afgjort. Den danske stat, med støtte fra Sverige, har nemlig indgivet en sag til EU-domstolen. Indenfor jura kalder man det et annulationssøgsmål. Det betyder, at Danmark forsøger at få domstolen til at annullere direktivet. Det gør Danmark, fordi vores regering mener at direktivet er i strid med EU’s egne traktater, som specificerer at arbejdsmarkedspolitik ikke er noget som EU må eller skal blande sig i.

Retssagen er i fuld gang. Der forventes først en dom i foråret 2025.

Hvad mener du? Skal EU blande sig i løn- og arbejdsforhold? Eller skal EU blande sig helt udenom?