Arbejdskraftens frie bevægelighed i EU

Det siger EU’s regler

Der er to grundpiller i EU’s regler på området. Den ene er, at arbejdskraften skal kunne bevæge sig frit. Den anden er ligebehandlingsprincippet. Det betyder, at man som arbejder ikke bare kan rejse til et andet EU-land, bosætte sig og arbejde.

Princippet betyder også, at EU’s medlemslande ikke må forskelsbehandle borgere fra forskellige EU-lande. En tysk arbejder må derfor ikke behandles anderledes end en dansk arbejder. Det betyder også, at arbejdstagere fra andre EU-lande efter nogen tid har ret til sociale ydelser.

Der har igennem tiden været en række kontroverser om hvordan dette ligebehandlingsprincip skal tolkes. Det har bl.a. betydet, at EU-domstolen har måttet afsige en række domme og tolke reglene.

Derfor er det vigtigt for os som bygningsarbejdere

Blandt danske bygningsarbejdere er der en bekymring for at den store tilvandring af arbejdskraft vil presse løn- og arbejdsvilkår. Det kalder man i daglig tale for social dumping.

Bekymringen går på, at arbejdstagere fra andre EU-lande vil acceptere lavere lønninger og dårligere vilkår, fordi de som udgangspunkt har færre rettigheder i deres egne lande.

Effekten på det rumænske arbejdsmarked

En af de store grupper bygningsarbejdere er rumænere. Rumænien kom med i EU i 2007.

Men hvad forbinder os og hvad adskiller os som bygningsarbejdere fra de rumænske kollegaer? For at lære mere om emnet rejser murersvend Emil Olsen til Rumænien.

På det rumænske arbejdsmarked kan man virkelig mærke konsekvenserne af østudvidelsen. Den har betydet, at det er svært at finde kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsmarkedsforsker Monica Román fra Bukarest Universitet fortæller:

”Der har været en stor udvandring, særligt efter Rumænien kom med i EU. Det er i sær mænd som kan finde arbejde i byggeriet, hvor man ikke har krav om stort kendskab til sprog. De ender ofte med at tage hele familien med. På det rumænske arbejdsmarked har det betydet, at der er brancher hvor det er svært at rekruttere.”, siger hun og tilføjer:

”Det gælder ikke kun byggeriet, men også sundhedspersonale. Problemet er, at de kan tjene betydeligt mere i andre EU-lande og den rumænske stat har måttet arbejde målrettet for at fastholde arbejdskraften her.”

Debat om regulering

På byggepladser i Bukarest oplever Emil Olsen selv hvordan manglen på arbejdskraft er meget synlig. Der er nemlig ikke så mange rumænske arbejdere på byggerierne, det er tværtimod murer- og betonsjak fra Vietnam og Nepal.

Den lokale arbejdsmarkedsforsker Monica Román har fulgt udviklingen: ”De kommer her til Rumænien for at udfylde de huller som er opstået, fordi mange af vores bygningsarbejdere er i Vesteuropa. Det hele foregår dog med meget regulering.

De kommer hertil lovligt og arbejder på byggeriets mindsteløn, som i Rumænien er omkring 900 euro om måneden (ca. 7.000 kroner, red.)” Emil Olsen spørger Mónica Román om vi som bygningsarbejdere skal være bekymrede for, om det hele bliver en nedadgående spiral.

Til det svarer hun:

”Som forsker kan jeg ikke sige, at der er belæg for at migration skaber lavere lønninger. Så længe der er regulering. Der vil dog være sager som er i gråzonen, hvor fagforeninger og regeringer bliver nød til at træde ind”.

Netop regulering er en af de mest debatterede emner – også i EU-sammenhæng. Her diskuteres det om EU overhovedet skal blande sig i arbejdsmarkederne eller om de skal blande sig helt udenom. Det kan du læse mere om i vores artikel om EU’s mindstelønsdirektiv.