Fattigdom og bygningsarbejdere
Hvad sker der med lønningerne globalt? Kan indiske bygningsarbejdere leve af faget? Hvad skal der til for at forbedre vilkårene.
Det er nogle af de spørgsmål, som murersvend Emil Olsen får med fra danske kollegaer, inden han drager til Indien.
I Indien besøger han byggepladser og et kooperativ som arbejdere i Calcutta har stiftet. Her lærer han om deres erfaringer med at løfte arbejdere ud af fattigdom.
Corona-krisen betød at fattigdom steg på verdensplan. Ifølge tal fra Verdensbanken var der en stigning på 97 millioner mennesker der lever for under 1,9 dollars om dagen. Det svarer til at global fattigdom gik fra 7,8 til 9,1 %. Også bygningsarbejdere mærkede arbejdsløshed og senere de prisstigninger der kom i årene efter.
Men findes der veje ud af fattigdom? Og er der noget som bygningsarbejdere specifikt kan gøre for at tackle fattigdom? I juni 2023 drog murersvend Emil Olsen til Indien for at undersøge nogle af de spørgsmål.
Migrantarbejdere
Udenfor Delhi mødte Emil en gruppe indiske bygningsarbejdere som stod ved en vådskærer. De fortalte, at forholdene ofte er usikre, fordi de rejser fra delstat til delstat efter job. Arbejderne viste også Emil nogle af de midlertidige lerhytter som de boede i, mens de arbejder på byggeprojektet.
Lønningerne varierede, men lå ofte omkring de 1.500 kroner per måned. Arbejderne forklarede også, at de under Corona-pandemien var blevet nød til at gældsætte sig hos deres arbejdsgivere for at kunne forsørge sig selv og deres familier. Bagefter havde de måttet arbejde gælden af.
Kooperativ i Kolkata
Men midt i alle problemerne var der også håb at hente.
“Vi skulle ud og besøge et kooperativ eller det vi i Danmark kalder for en stiftelse.”, siger Emil Olsen og tilføjer:
“Kooperativet ligger i en provins bydel i Kolkata. Her har bygningsarbejderne, med deres leder i spidsen, bygget arbejderboliger som bygningsarbejderne kan bo i. For år tilbage, under den tidligere regering i deres region, fik de et stykke land de ikke skulle betale for, så de kunne udfolde deres ide og bygge dette bygningsarbejderkollektiv.
Der bor i dag 32 bygningsarbejder-familier.
De fortalte os stolt hvordan de med fælles hjælp og 10.000 mande timer har bygget et bygningsarbejderkollektiv som har medvirket til at Bygningsarbejderne der bor her har kunnet udvikle deres færdigheder så de har kunne gå fra semi skill’d arbejder til high skill’d arbejder.
Det har helt konkret betydet at de har gået fra en løn på 5 dollars om dagen til de i dag har en løn på omkring en 10-12 dollars om dagen.
Der ud over har dette fællesskab også betydet at de har kunne sikre uddannelse til deres børn.
De betaler selv for at holde det kørende og det lokale fagforenings lokale ligger lige ved siden af som de selvfølgelig også skulle vise os.”
Vejen ud af fattigdom
Fattigdommen i Indien er massiv, men eksemplet med det lokale kooperativ viser at der også findes fællesskaber som kan vise veje og indgyde håb. I manglen på decideret håndværkeruddannelser, så er det interessant at se hvordan et kooperativ ifølge deltagerne fungerer som en faglig træning og delvist udligner forskellen mellem faglært og ufaglært. Det har betydet et konkret lønløft og understreger hvor meget FN’s verdensmål 2 om udryddelse af fattigdom hænger sammen med målet om uddannelse til alle.
I Danmark står vi ikke med den samme allestedsnærværende fattigdom, men vi har de seneste år mærket en inflation som har påvirket reallønsniveauerne. Samtidig er globale lønforhold også vigtige, for at vi i Danmark kan bevare vore løn og arbejdsforhold. Derfor er kampen for at gøre op med fattigdom også relevant herhjemme.

En bygningsarbejder viser sin midlertidige bolig frem, lidt udenfor Delhi.

Familier i kooperativet udenfor Kolkata.